- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
187

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Haarbørste kilede med Strømmen ud efter mod
Kalveboderne. Paa et Skib, der laa ved Bolværket, gik en
Dreng og spulede Dæk og fløjtede. Nu blev der pebet
Signal henne fra Brovagten, og Kæderne blev spændt
over Broen. Et Skib skulde igennem, bugseret af en
lille Jolle. Det kunde jo tage en evindelig Tid.
Vognene, der kom rullende inde fra Byen, stoppede op,
idet Kuskene gav hinanden et Tegn ved at løfte Pisken
lodret over deres Hoveder. En enkelt Fodgænger sprang
over Spærrekæden og ilede i lange Hop frem over
Broklapperne, som allerede havde begyndt at hæve sig.
Vagten bandede, og Publikum lo. En lille Hund, der
var kommen midt ud paa den nærmeste Klap, standsede
raadvild og saa’ sig omkring. Broen hævede sig
mere og mere. Hunden hagede sig fast med Kløerne
og rejste Børster af Skræk. Men først da Klappen
næsten stod lodret, gav den tabt; satte sig paa Halen og
rutschede ned i en Sky af Støv. Stor og almindelig
Begejstring blandt de omstaaende. Kun en gammel følsom
Dame i et falmet fransk Sjal sagde: Det sølle Pus!

Warberg havde nu taget sin Beslutning. Broens
Afspærring havde gjort Udslaget. Han vendte energisk
omkring og gik op i „Café Bourse” henne paa Hjørnet.
Her forlangte han en Kop Kaffe og et Fireøres
Brevkort. Han sad midt inde i Kaféen. Men naar han
løftede Hovedet, kunde han se ud paa Gaden. Og han
saa’ flere af sine Kolleger vandre forbi til deres
Halvtredsindstyveøres-Dont ude paa Skolen. Dér gik
Løjtnanten, og dér gik Magisteren. De saa’ saa
morgengraa og ilde opstandne ud. Gunnar nikkede ud mod
dem og blinkede skælmsk med det ene Øje.

Saa skrev han paa Brevkortet:

Kære Hr. Skolebestyrer Møller!

De bedes meget undskylde min Udeblivelse i Dag;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free