Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
satte da gerne midt paa den grønneste Plæne et
straalende, vaarfrisk Kastanjetræ, der løftede sine
blegrøde Blomsterkandelabre højt op i den soldirrende Luft.
Og saa lod han en Nattefrost svide hele Stadsen væk!
Thi saadan er Livet ...
Der kom en Krage flyvende frem over Lysningen.
Den drejede Hovedet og spejdede snart med det ene
og snart med det andet Øje ned ad mod Jorden. Da
den opdagede Manden dernede paa det grønne Tæppe,
standsede den et Sekund i sin Flugt, udstødte et
skræppende Skrig og svingede i en Bue bort over
Granerne. Et Øjeblik efter var den der igen fulgt af et
Par andre, der højt skrigende gav sig til at sejle
rundt i store Kredse over Lysningen. Gunnar laa stiv
og urørlig og kun hans Øjne bevægede sig for at
følge Fuglenes Manøvre. Flere og flere Krager kom til,
spejdede ned efter ham og istemte deres Krigssang.
De troede, han var en død Mand, et Aadsel. Og pludselig
lod en sig dumpe et Par Favne længere ned ad
mod Jorden. En tre-fire Stykker fulgte efter. Og snart
dryssede hele Sværmen saa lavt ned, at den næsten
berørte Trætoppene med sine baskende Vinger. Gunnar
begyndte at blive nervøs. Det kriblede i hans Hænder
og Fødder. Men han rørte sig ikke. Nu tav Fuglene
stille. Næsten som efter et givet Tegn tav de alle paa
en Gang. Og han hørte kun deres kluntede Vingeslag
og saa’ dem gøre Kredsene over ham mindre og mindre,
synke lavere og lavere. Til sidst var de saa lavt
nede, at han bildte sig ind at kunne mærke Lufttrykket
af deres Vinger i sit Ansigt. Saa blev de borte. De
havde sat sig paa Jorden omkring ham. Men han
kunde ikke se dem, da han ikke turde bevæge Hovedet.
Han laa et Par Sekunder endnu i næsten aandeløs
Venten. Saa stærk var hans nervøse Spænding, at
Sveden sprak frem paa hans Pande, og det suste og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
