- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
218

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

røre paa sig. Thi det blev nok Samvittighedsspørgsmaal, dette!

De sad begge henne ved Arbejdsbordet lige over for
hinanden. Gunnar saa’ stjaalent op paa den høje,
præsteklædte Mand, hvis rolige Ansigt og afmaalte
Bevægelser syntes at tyde paa, at han forlængst havde
afført sig den stakkels, gamle, bagtalte Adam (som dog
nok til syvende og sidst er den, der gør os alle til
Brødre.) Høj og rank sad han og legede med en lille
Elfenbens Papirkniv, idet han støttede den højre Albu
mod en opslaaet Bog paa Bordet ved Siden af sig.
Hans klare, brune Øjne var halvt dækkede af de lange,
mørke Øjenvipper. Hans Pande var høj og hvid og
uden Rynker. Og frem under den melonformede Fløjlskalot
laa en Krans af kort, graasprængt Haar fra Tindingerne
ned om Nakken. Gunnar kom uvilkaarlig
til at tænke paa Ingemanns og Walter Scotts Romaner.

Pateren hævede Øjnene og saa’ ham forskende ind i Ansigtet:

- Hvad tænkte De nu paa, da De stod ude paa
Vejen? spurgte han saa og bankede næsten lydløst med
Spidsen af Papirkniven i Bordpladen. Langsomt op og ned.

- Tænkte paa ... ? gentog Gunnar forvirret.

- Ja, smilede Pateren - De maa jo dog have
gjort Dem nogle Tanker om os slemme Mennesker herinde,
siden De ikke turde gaa indenfor? ... Tal De
kun frit ud! Det vil interessere mig! vedblev han, da
Warberg ikke anede, hvad han skulde svare - Der
gaar vel saa mange Versioner om os fremmede, som
har trængt sig ind i Landet?

- Det var vel nærmest Nysgerrighed, som drev mig
herhen, mumlede Gunnar.

- Hvorfor nu netop vælge det Ord? sagde Præsten
mildt - Sig kun, at De er en søgende! Her kommer
jævnlig Folk til mig, som ikke mere kan finde Hvile i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free