Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Naa ja, det er sandt! ... Men Du siger jo ...
- Ja-a, men det kan godt være noget, den gamle
Mule selv har fundet paa! ... Kaffe har altid haft
saadan en oplivende Virkning paa mig, skal jeg sige
Dig, Gunnar! Og nu Du ogsaa har talt saa pænt til
mig, er jeg ikke nær saa bedrøvet. Jeg ser igen lyst
paa Forholdene, Du! Du skal se, Olla slaar ikke Haanden af mig.
Og han fik virkelig Dagen efter Brev fra Pigebarnet - det
sagde han da - og hans Sorg var atter over alle Bjærge.
Saa gik der en tre-fire Dage, hvor Warberg ikke saa’
noget til ham.
Mette boede - eller rettere: tilbragte Natten oppe
paa det Kvistværelse, som Gunnar havde benyttet,
førend han ved Forældrenes Bortrejse flyttede ned i
Stuen. Værelset hørte til Lejligheden, der var hans til
Oktober. Og han havde overladt Fætteren det, da denne
„netop var uden Hjem”, som han udtrykte sig. De
saas kun engang imellem; thi Gunnar var jo hele
Dagen optaget af sin Skole; og naar han kom hjem,
arbejdede han paa sine Historier til „Københavneren”.
Hvad Benjamin fik Tiden til at gaa med, anede Warberg
ikke. Et Par Gange havde han spurgt derom og
faaet til Svar: Aa jeg spadserer og ser mig om, her
er jo saa henrivende i Københavns Omegn. Og saa
læser jeg Bladene i Udhængsskabene for at se, om der
ikke skulde være noget, der kunde passe!
Undertiden ringede det beskedent paa Dørklokken.
Og naar Warberg kom ud og lukkede op, stod Mette
der og spurgte, om han maatte sidde lidt inde hos
ham. Og selv om Gunnar arbejdede, nænnede han ikke
altid at sige nej. Thi Fætteren fremkom saa ydmygt
med sin Forespørgsel. Og naar han slap ind, var han
saa taknemmelig. Satte sig stille hen i en Krog, fed og
smilende. Sagde ikke et Ord, uden at han først blev
tiltalt. Sad og saa’ paa sine Hænder og glattede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
