Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Maal, Du har sat Dig. Du véd jo bedst selv, hvad
Du evner. Jeg tror paa Dig! Og vender ogsaa alle
andre sig fra Dig, saa vær forvisset om, at min
Kærlighed og min ringe Bistand skal følge Dig til min
sidste salige Ende!
Det var disse husvalende Ord, der atter og atter
havde trøstet og styrket ham, naar Faderen og
Brødrene var kørt op med deres Haan og deres „Fornuft”:
„Du bliver s’gu aldrig til noget, Gunnar! Du skulde
hellere ha’ blevet ved at sælge Bøger i Stedet for at
skrive dem, det havde betalt sig bedre. Og hvad er
det saa for noget Stads, Du skriver! „Lav noget, som
gaar”! - „Digteren” kaldte de ham med et ilde Grin.
Og „gale Gunnar.”
Frænde har fra Tidernes Morgen været Frænde værst!
Hvad gavner det, at række sin Broder en hjælpende
Haand, naar man tager Part og Forskrivning i hans Sjæl ...
Og Gunnars Tanker gled bort til Barndomsaarene
derhjemme paa det pilehegnede Lolland. - Og han
tog frem det Billede af sin Moder, der lyste klarest
og sødest for hans Erindring: Hun stod ved det store
Bord under Hængelampen midt i Dagligstuen og tegnede
med Kridt Mønstre af smaa Bukser, Bluser og
Trøjer til ham og Brødrene. Mønstrene havde hun først
klippet ud i Avispapir („Gamle Berlingskes” Tillæg).
Og hun hæftede dem med Knappenaale fast paa Tøjet
og maalte og prøvede og vendte og drejede Mønstrene,
at hun kunde klippe, saa at der gik mindst til Spilde.
Hun stod med den store Saks (Haarsaksen, der
„nippede”) i Haanden og rynkede Øjenbrynene for at
kunne lægge den bedste Slagplan. Og naar hun saa
havde udpønsket en særlig snedig Maade at anbringe
Mønstrene paa, saa lyste hendes store, graablaa Øjne
af Sejrsglæde; og hun gav sig til at fløjte, medens
hun klippede løs, saa man hørte Saksen bide sig
gennem Tøjet med lange, rappe Bid. Og hun klippede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
