Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
garneret af alle Ungerne og fortalte Eventyr,
selvkomponerede, fulde af Lune og Vemod. Mest Vemod
naturligvis, thi Kvinderne er jo nu engang saaledes
indrettede, at de tror, at det er „dybsindigere” at græde end
at le ...
Men saa fulgte der Aar derhjemme paa Gaarden,
hvor Hyggen og Sangen og Eventyrene blev glemt, og
hvor Moderens Tungsind grænsede til Sindssyge. Hvor
hun oppe paa et Loftskammer (Gunnars Værelse i
Ferierne) kunde lukke sig inde i dagevis og sidde stiv
og urørlig i en Krog og stirre frem for sig, eller kaste
sig paa Sengen og bede og græde og hulke ...
Det var i disse Aar, at Warberg havde fattet et
uovervindelig Nag til sin Fader - en Afsky for al
Brutalitet, for al Næveret, al indbildt
Gammelmandsstorhed og Gammelmandsvælde. Han havde aldrig
elsket sin Fader. Han var begyndt med at frygte ham,
at sky ham, som man skyr og frygter den, med hvem
man ikke har en eneste Tanke, en eneste Følelse
tilfælles. Og han var endt med at hade ham, le ham ud
- og føle Medlidenhed med ham ...
Han strøg sig med Haanden over Panden og virrede
med Hovedet:
Ikke tænke paa ham i Dag! Nu var han jo ogsaa
udenfor denne Sultans Rækkevidde. Og han havde
oven i Købet modtaget et kærligt Lykønskningskort fra ham:
Gratulerer kære Gonnar
til Fødselsdagen, samt med Ønsket om at det
kommende Aar maa blive til Velsignelse for Dig
din Fader
Og mon det ikke var Undskyldning nok for Manden,
at han hele sit Liv igennem havde stavet Gunnar med o?
(Gratulationens udadlelige Form i etisk Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
