Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Da Ferien saa var forbi, rejste han tilbage til København.
Og nu paafulgte der en Korrespondance, hvori de
begge søgte at være saa aandrige og begavede som
mulig. Man kunde ligefrem høre Maskineriet knage,
saadan anstrengte de sig. Men de behagede sig selv og
hinanden derved. Det vil sige, Warberg smilede vel nok
undertiden at hendes Skrivelser; men han var dog
alligevel duperet og betaget.
Og han skrev til hende og døbte hende Sif, Sif med
Ravnehammen, og nævnede hende den dejligste Kvinde
paa Jorden.
- - -
Henad Fornaret vendte saa ogsaa hun tilbage til
Hovedstaden, træt af Kvægavl og Agerdyrkning. Og
Gunnar søgte hende op ude paa Vesterbro, hvor hun boede
sammen med sin Moder og sin ældre Søster. Og oppe
paa hendes Værelse under Taget styrtede han sig paa
Knæ og erklærede, at uden hendes Kærligheds Gunst
og Gave kunde han ingenlunde leve!
Og hun „smilede saa honningsødt med sine hvide
Tænder”, som der staar i Visen, og løftede ham op til
sig og strøg hans Haar og hans Skæg og kyssede hans
Mund, hans Pande og hans Øjne.
Men nede hos Moderen og Søsteren var hun som en
Dronning - en Dronning, der gantes med sin Page i
Forværelser og bag Draperier.
Og alt, hvad hun gav ham, gav hun som af Naade.
Thi hun var fire og tredive Aar, og han var to og tyve.
De mødtes paa Gader og i Porte, paa Kaféer og i
Teatre. Og de sværmede og drømte paa Bænkene i de
offentlige Haver. Hun med Hovedet paa hans Skulder,
talende yndigt om Maanen og de søde, smaa Stjerner.
Han med Armen om hendes Liv, tavs og skummel og
tænkende kun paa et: hendes Legeme og Nydelsen af
hendes Legeme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>