- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
249

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

faar ham til at løfte sin Haand for at slaa hende i Ansigtet.

Men han lod Haanden synke, rejste sig stille fra sin
Plads og gik bort uden at se paa hende og uden at sige et Ord.

Men han gøs som i Spøgelsefrygt ved det Indblik,
han havde faaet i hendes Tankers lønlige Veje.

Og da han kom hjem, skrev han til hende, at nu
var det uigenkaldelig forbi imellem dem!

Dette skete den 15de September. Og allerede i
Begyndelsen af Oktober fortalte en velvillig Sjæl ham, at
hun var „hemmelig forlovet” med en Adjunkt.

Gunnar kendte ham af Anseelse og smilede. Thi ogsaa
Adjunkten var en ti-tolv Aar yngre end Sif.

Saa kom den 25de Oktober.

Warberg var i Teatret. Han sad paa en af de bageste
Rækker i andet Parket.

Da kom Sif ind.

Med Øjenlaagene blufærdigt sænkede ned over de
pragtfulde Øjne gled hun kysk og stille frem til sin
Plads nogle Rækker foran Gunnars.

Og Adjunkten fulgte hende lykkelig og betagen.

Warberg iagttog dem. Han saa’ Adjunkten bøje sin
Mund ned mod hendes Øre og tilhviske hende forelskede
Gloser. Og hun løftede sine blysomme Øjenlaag og
sendte den elskede Magister et straalende Blink.

Og Gunnar var ved at hyle af Latter.

Men paa én Gang skød den Tanke igennem hans
Hjerne: Du kunde alligevel faa hende tilbage, om Du
vilde! Faa hende med Dig hjem endnu i Aften - til
Klaveret og Chaiselonguen!

Saa sad han lidt og missede med Øjnene: Det skal
komme an paa en Prøve, nikkede han saa. - Og det
vil jo ligefrem være en Velgerning mod den arme
Adjunkt!

I en Mellemakt gik han saa ude i Foyeren hen og
hilste paa Parret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free