Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden af Bestyrerne, Hr. Møller, hvem Børnene
forgudede, og hos hvem de fandt Trøst.
Ofte havde Warberg talt med Hr. Møller om Ligrøverens
Umulighed. Og Hr. Møller havde indrømmet
og indrømmet. Men han kunde intet gøre, da det var
Bigum, der sad inde med Kapitalen. I det hele var
Penge den Spermacetolie, der smurte Hr. Bigums
Livsmaskineri. Han var begyndt paa bar Bund, men
havde lidt efter lidt skrabet og sparet og halveret, saa
at han nu laante ud mod passende Anger til trængende
Brødre samt ejede adskillige Aktier i flere af de Huse,
der fører grønne Tremmer i deres Vaabenskjold. Han
var Højskoleelev og Seminarist og fremragende Medlem
af en kristelig Afholdsforening. Desuden var han
Pebersvend og kørte paa Safety.
- Luk Dørene op! kommanderede Hr. Bigum.
Et Par Drenge aabnede Fløjdørene til Gymnastiksalen.
- March!
Og Børnene satte sig i Bevægelse frem over Legepladsen
til Skolebygningen. De ældste Klasser først og
saa de andre efter Tur helt ned til de seks-syvaars
Buksetrolde, der smaatravede for at holde Trup.
Gunnar stod oppe paa første Sal i Forberedelsesklassen.
Han skulde have „Anskuelsesøvelse” med Buksetroldene.
Den Time glædede han sig altid til. Det var
ham en sand Svir at lægge Mærke til de smaas Iver
efter at fortælle om Billederne, der hang paa Væggene
og om de udstoppede Dyr og Fugle, han lod hente
inde fra „Samlingen” i Bestyrerens Privatkontor. Disse
Rariteter frydede Børnene. Særlig var der en næsten
haarløs lille Abekat, der Gang efter Gang henrev
Klassen til Ekstase.
Nu kom Banden stormende op ad Trapperne; og Gunnar
væbnede sig med en Lineal og traadte hen til Døren,
som han aabnede.
Drengene myldrede ind, puffende og knibende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>