- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
258

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og han spillede i dette Øjeblik som en vanvittig.

Hans Skaldepande var mørkerød, og Gunnar troede at
bemærke, at de sparsomme Haar flyttede sig paa hans Isse.

- Hva’ er her paa Færde, spø’r jeg? Kan De ikke svare Menneske?

Den lille Mand var temmelig kortbenet og adskillig
kalveknæet. (Warberg havde engang smigret ham ved at
bede ham forære sig hans Portræt paa Safety og i
Jerseydragt med Jokeyhue).

- Hvad her er paa Færde? Her er ingenting paa Færde!

- De skyder jo, Mand! De har jo skudt! Jeg hørte jo Knaldet!

- Naa-aa, ja-a! Ja, jeg skød før for at more Børnene.

- Er De gal? glammede Hr. Bigum og hoppede et
Par Skridt ind i Klassen.

Warberg svarede ikke. Men de smaa trykkede sig
ængstelig op til ham. Den lille Viggo tog ham endogsaa i Haanden.

- Tror De, De kan skyde her? vedblev Bestyreren. - Vil
De ødelægge Skolens Renommé? Vi kan faa ti Lærere for en,
vil jeg sige Dem! Hva’ er det, De har skudt med?

- Med denne her, sagde Warberg og holdt Revolveren frem imod ham.

Hr. Bigum polkerede baglæns hen mod Døren.

Nogle af Drengene begyndte at le.

- Stille! befalede Warberg. Og da han syntes, at
Spasen burde have Ende, tilføjede han - For Resten
vil jeg sige Dem, Hr. Bigum, at jeg i Forvejen havde
indhentet Hr. Møllers Tilladelse.

Hr. Bigum spillede en Sonate:

- Møllers Tilladelse! hvæsede han - hø! Det er vi
vist to om! Og jeg forbyder Dem det ... saadan no’et!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free