Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Bare ikke sentimental, gamle! Naar Du først sidder
i dit Sofahjørne oppe i „Schweizeren„, saa er det
hele glemt! - Du er sulten.
Der kom gaaende imod ham en lille, tyndbenet,
strambukset Mandsperson med glatraget Ansigt og de
talte Hovedhaar i en pomadiseret Skilning op over Issen.
Mandslingen standsede brat og bøjede rask af, førend
han naaede hen til Gunnar, og skyndte sig saa ud
gennem en Dør i Salens Baggrund.
Ogsaa Warberg studsede:
- Hvem Pokker var det?
Saa gled der med ét et bredt Smil over hans Ansigt:
- Kammerjunker Torskemund! ... Det var jo den
lille Kammerjunker Torskemund!
Og nu mindedes Gunnar ham tydelig fra en Juleferie
ovre paa Broby, hvor de Aften efter Aften havde spillet
deres tre Rubberter Whist sammen med Greven og
„Hendes Naade”.
Kammerjunkeren havde klynkende beklaget sig til
Warberg, naar de var paa Tomandshaand, over at han
altid tabte; thi Torskemund var nærig som en
Stiftsdame. Det laa til de Torskemunde, sagde Hendes Naade.
Og saa hans Beretning om Kristiansborg Slots Brand!
(Gunnar kluklo.)
Kammerjunkeren boede den Gang hos sin Fader, der
beklædte en Hofcharge og havde Lejlighed paa Slottet:
Ved Ildens Udbrud blev min Familie overordentlig
forvirret, fortalte han med sin læspende Røst. - Men jeg
ilede op paa mit Soveværelse og havde den Lykke at
frelse min Uniform. Og med den under Armen begav
jeg mig til Amalienborg. Der klædte jeg mig om i
Kavalleriløjtnant Nellikerods Værelser. Og under hele
Katastrofen forblev jeg hos Hoffets Damer. Man vidste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
