- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
274

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Det er Hr. Gunnar Warberg? spurgte den ældste af
de to bag Skranken, en mild og venlig udseende Mand
paa en seks-syv og tredive Aar.

- Ja.

Saa blev Betjentens Rapport læst op, og Gunnar bejaede
den, og det blev ført til Protokols af den anden Embedsmand.

- Ja, saa er De færdig for denne Gang, Hr. Warberg!
sagde den milde Mand høfligt - men jeg maa bede
Dem ulejlige Dem herop igen ... lad ... os ... se ... paa
Torsdag i næste Uge for Eksempel. Vi skal jo have
Rapporten belagt med Attester, og det vil vel nok tage
en god Uges Tid.

- Skal jeg møde paa samme Klokkeslet som i Dag?

- Ja Tak, paa samme Klokkeslet! ... Og saa skal
De nok blive besørget lidt hurtigere. Der var en Sag i
Dag, der trak længere ud, end jeg havde ventet ... De
kan levere en af Betjentene Deres Kort og bede ham
bringe mig det, saa skal De straks blive ekspederet.

- Tak, sagde Gunnar og bukkede - Farvel!

De to Herrer bag Skranken rejste sig høfligt. Men det
ældgamle, tilstøvede Vidne sad urørlig paa sin Stol,
krumrygget og foroverbøjet og stirrede som en
Retfærdighedens Buddha paa sin egen skimlede Navle.

- - -

Warberg stod igen ude paa Torvet foran Raad- og
Domhuset. Klokken var fire. En Rode Ladegaardslemmer
drog netop bort med Kosten i Hvil efter at have renset
Pladsen for Torvedagens Halmstumper og Hestepærer. To
store, tunge Omnibusser rumlede forbi hinanden. Drosker
luntede afsted. Og pyntede Mennesker talte og lo og
saa’ livsglade og fornøjede ud i Solskinnet og den klare
Efteraarsluft. En Flok Duer tumlede sig højt oppe over
Husene, og et Barberskilt glimtede skælmsk og udstødte
Glædeshvin paa sin Jærnstang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free