Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Der er for meget Zigøjnerblod i mig. Jeg løb
min Vej inden otte Dage.
- Aa, Visvas! Ungdommelighed! Indbildning! Det
skal være saa genialt, dette med „Zigøjnerblod”! Min
Gud, ethvert fornuftigt Menneske vil dog til syvende
og sidst helst leve under ordnede Forhold!
- Nej!
- De siger: nej!
- Ja, jeg gør. Jeg har prøvet det flere Gange, men
det gik ikke. Jeg løb hver Gang af Lære!
- Visvas, Visvas! sagde Grevinden og stampede
med Foden i Gulvtæppet - Hvad er det dog for
Proletar-Ideer, De har lagt Dem til, min gode! Saa har De
vel ogsaa begyndt at spise Fisk med Kniv!
- Hæ-næi!
- Ja, det er saa ved Gud Deres Fejl da! vedblev
den gamle Dame ivrig - Enten - eller, min gode!
Jeg husker den Furore, De gjorde paa Broby ved at
haandtere Gaffelen med venstre Haand. Det var ved
Gud nydeligt! Men: Enten - eller!
Gunnar rykkede sin Stol nærmere hen til Grevindens:
- Jeg maa vel nok tale ligefrem? spurgte han.
- Ja, mit Barn, tal De kun. Jeg har altid gouteret
Deres beskedne, naturlige Maade at være paa.
- Tror De saa ikke, Fru Grevinde, at disse Herrer
og Damer, der lever under de saa lovpriste „ordnede Forhold”,
zigøjneriserer yndeligen, naar Solen er gangen til Hvile?
- Jo, det ved Gud jeg tror, min gode! Men de
gør det i al Hemmelighed. De skammer sig ved deres
smaa eller store Udskejelser og gaar ikke med deres
Elskere og Elskerinder ved højlys Dag i Grønningen
... Og saa gemte Mosjøen alligevel Øjnene væk for
ikke at komme til at hilse paa mig!
- Jeg saa’ Dem ikke, Deres Naade!
- Havde De hilst ellers?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>