Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snavset og slunken saa’ han ud, slunken trods sit Fedt,
som om han var fyldt med Vand. De udødelige Bukser,
han havde paa (Gunnar havde aldrig set ham med
andre) var stødt op og frynsede forneden og blankslidte
paa Knæene. Frakken, en lidt for lille
„Diplomatfrakke”, der stumpede ved Hænderne, manglede
nogle Knapper; og Hatten, Gunnars veltjente,
rundpullede Filthat, var grøn af Sol og Vand og mør i
Skyggen af Høflighed ...
Aa Herregud dog, hvor et Menneske kan være trist
at faa Forstand af!
- Sæt Dig ned, Benjamin. Vil Du ha’ en Pibe?
Jeg har ingen Cigarer.
- Tak, jeg har selv Cigaretter! Du véd, at siden
jeg har været i Rusland, ryger jeg kun Cigaretter ...
Maa jeg byde?
Mette trak et Bundt tykke, undersætsige Cigaretter
(„Elefantcigaretter”, ti Øre Bundtet) op af Inderlommen
i sin Frakke og præsenterede:
- S’il vous plaît ...
- Tak, jeg holder mig til Piben! Hør Benjamin,
busede det pludselig ud af Warberg - Du maa se
at faa noget at bestille!
Mette blev rød helt ned paa Halsen og gemte Øjnene bort:
- Men Gunnar dog, sagde han spagfærdigt - jeg
gør mig jo virkelig al den Umage, jeg kan. Jeg kommer
lige fra Berlingske Tidende. Jeg har staaet i Porten
og set efter, om der ikke skulde være noget, der passede.
- Og var der saa noget?
- Næi; men det kommer jo nok; det skulde da være underligt andet.
Warberg tænkte et Øjeblik paa at spørge ham om,
hvad han levede af og betalte Husleje med, men opgav det.
- Og saa har jeg skrevet til Fru Hartmann, Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
