Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XIV
- Ska’ det være vos to?
- Hva’?
- Ska’ det være vos to, lille Herre?
- Nej, det ved Gud, det ikke skal! sagde Gunnar og lo.
- Hvorfor ikke, lille Herre? Aa, hva’ ... kom?
- Nej! sagde Gunnar haardt.
- San gaa ad Helvede til da! sagde Damen og
fortsatte sin Route langs Fortovets Fliser.
Det var nede i en af Smaagaderne omkring Vartov,
at Warberg var naaet hen paa en Aftenvandring rundt
i Byen. Og han stod nu og saa’ efter Pigen, der
pyntet og vrikkende i Hofterne netop passerede ind under
en Gaslygte, hvor hun standsede for at ordne et
skinnende højrødt Langsjal, hun bar om Halsen.
- Kender Du Jesus? spurgte saa pludselig en dyb
Stemme tæt ved hans Øre.
Warberg vendte sig overrasket om:
Det var en høj, sjusket klædt Mandsperson med
vildtvoksende Skæg og store, brændende, sindssyge Øjne.
- Arme, stakkels, usselige Menneskebarn, vedblev
Manden og lagde sin Haand paa Gunnars Skulder - hvad
er ikke det, Du staar i Begreb med at gøre! Du
er ved at forspilde din udødelige Sjæl for en stakket Lyst!
- Min gode Mand, sagde Warberg, der nu havde
begrebet Situationen - Du gør Dig Uro og Bekymring
over mange Ting ... pas Dig selv!
Den fremmede fikserede ham skarpt:
- Det er vor Lod at blive haanet, sagde han saa - men
vi tager Martyriet paa os som Vorherre Jesus Kristus!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
