Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV. - XVI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Samme Art Medlidenhed, som man føler overfor en
Forretning, med hvilken det begynder at gaa tilbage.
XVI
København 18..
Søster!
Du kalder mig falsk!
Har jeg ikke elsket Dig, og elsker jeg Dig ikke til
Dato med en Kærlighed, der i sine hedeste Øjeblikke
faar det til at løbe koldt ned ad flere Steder paa mig!
Og har jeg ikke givet Dig Beviser paa denne min Kærlighed?
Er jeg ikke i mine mest sindssvage Øjeblikke kommen
til Dig, og har med Hovedet placeret i dit Skød
søgt Trøst og Husvalelse?
Og har jeg ikke siddet ved din Side, Time efter
Time, og talt milde og trøstende Ord til Dig, naar det
var din Tur at være vanvittig?
Og har vi ikke holdt „Politiken” sammen?
Men saaledes er det, naar man indlader sig paa et
Forhold til en Kvinde! Hun fordrer evigt Knæfald,
evige hede Ord og kælne Haandspaalæggelser, indtil
man synker sammen, aandelig og legemlig udhulet
(jeg lever, Gud staa mig bi! midt i Erfaringen)!
Ve, ve, tusindfold ve over Kvinderne! Jeg elsker
dem indtil Raseri. Men jeg foragter dem indtil Væmmelse!
Amen.
Vaager og beder, skriver Du, og arbejder, at I ikke
skulle falde i Fristelse.
Og det siger Du til mig! Mig, der slider, saa at
Haarene vokser nedad i Hjernen paa mig! Saa at mine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
