Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døren aabnedes, og Enkefru Petersen viste sit venlige,
lidt trætte Ansigt:
- Er det Dem, Warberg! Goddag, Goddag! Hun
rakte Haanden ud imod ham - Ja, den er lidt vaad,
sagde hun - jeg staar netop og vadsker op.
Pigebørnene er paa Farten.
Warberg trykkede hendes klamme, røde Pote:
- Naa, Fru Petersen, hvordan har vi det? Elsker De mig endnu?
- Ja-a, somme Tider, nikkede Fruen - Aa, det er
for Resten saa snavs med mit Hovede, Warberg.
- Saa-aa? det var da trist! ... Er Tage hjemme?
- Gud, véd De ikke det? sagde hun og livedes
forunderligt op ved Tanken om, at hun havde en
Nyhed at kunne berette - véd De ikke det? Tage bor
her ikke mere.
- Hvad gør han ikke? Hans Kort sidder jo da paa Døren!
- Ja-a, ja, han har ogsaa sine Værelser staaende
... Men værs’god og kom indenfor, Gunnar ... ja
jeg siger Gunnar, det er jeg jo vant til fra
Pigebørnene, og De er jo ogsaa saadan halvvejs min Plejesøn!
- Ja, naturlig, elskede Fru Petersen, sig De bare Gunnar!
Warberg gik ind gennem Korridoren og ind i Familiens Dagligstue.
Og her gav Fruen sig saa til at fortælle, at Tages
Hoste havde forværret sig, og at Doktoren havde sagt,
at han skulde gaa til Sengs, og at det vilde blive en
langvarig Historie og farlig. Og Fru Petersen kunde
ved Gud ikke overkomme at pleje ham, hun havde jo
sit Hovede og „sine egne”. Og hjemme hos Moderen
var der jo saadan en Uro af de smaa, og saa havde
Tages Fæstemø ...
- Kæreste!
- Hvad siger De, Warberg?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
