- Project Runeberg -  Mindeudgave / I Bind /
309

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


- Jeg vil blæse Deres Pigebørn et Stykke!

- I Dag er De da rent gal!

- Ja vel! ... Og bed saa Deres Vorherre om at
fare lidt lempeligt frem mod Tage!

Gunnar fôr ud gennem Entréen og slog Døren i
efter sig. Men langsomt steg han ned ad Trapperne og
ud paa Gaden:

- Saa nu skulde Tage dø? ... Ja, hvorfor ikke!
Han havde det naturligvis for rart „hernede”, han var
for lykkelig. Og Guderne er jo misundelige ... de Djævle!

Og han følte en tung, knugende Sorg dale ned over
sig, Sorgen over at være et Menneske. Det var som
en fysisk Byrde, som en Lamhed, der tyngede alle Lemmer.
Han gik krumbøjet som en gammel Mand.

Men pludselig rettede han sig i Vejret med et Ryk
og truede ud i Luften med sin Stok, saa
Søndagspublikummet troede, at han var fuld:

- Næ, næ! mumlede han - ikke sentimental,
gamle Ven! den Glæde skal Fader Zevs dog ikke ha’!
Kom an Du Retfærdighedens, Miskundhedens og
Godhedens urgamle Gliedermann ...

Gunnar gik en lang Tur ud gennem Vesterbrogade
og Søndermarken og tilbage gennem Frederiksberg
Have og Allé, forinden han stillede til Frokost hos Heins.

Det var tungt, trist Efteraarsvejr med pludselige
Vindstød og hvirvlende Støvhobe. De søndagsspadserende
Herrer og Damer havde iført sig Vinterkostymer
og gik rask til med Hænderne i Frakkelommerne eller
i smaa, sløjfeprydede Muffer. Kun enkelte unge Kvinder
flagrede endnu afsted i Sommerfugledragt, letsindige
paa Sjæl og Legeme. Og mange Blikke fulgte dem.

Søndermarken laa tom og nøgen med vissent, raslende
Løv paa alle Gange. Undertiden fôr et Vindpust
tudende ned mellem Træerne, fejede en Bunke Blade

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/1/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free