Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lejlighed til at bryste sig af at have lagt En
Springbrættet til Rette til „det store, sidste
Springet”. Ene bør man dø, som man har levet ene!
- - -
Heins Villa laa lunt og hyggeligt gemt ved en af
Frederiksbergs Sideveje. Men hvad Fanden nyttede det!
Da Warberg gik op gennem den lille Have til
Entrédøren, hørte han Raab og Tummel og Larm af
Børn inde i Huset. Han var ved at vende om; men
besindede sig og ringede paa.
En net og pyntelig Pige lukkede ham op. Hun var
kostymeret i Pibekappe og hvidt Smækkeforklæde.
Ogsaa meget yndigt; i det hele var det ydre Apparat i
mønsterværdig Orden.
Men medens han stod i Entréen og hængte Overtøjet
fra sig, hørte han Husfaderens Stemme bedende
og nervøs (en helt anden Stemme, end naar han talte
paa sit Kontor eller paa Gaden):
- Aa kære, søde Børn, kan I ikke være lidt rolige,
Fa’er har ondt i Hovedet!
Og en kvindelig Røst svarede med ægte hustrueligt Tonefald:
- Du har ogsaa altid Hovedpine om Søndagen,
Hein! Børnene skal da røre sig!
Warberg bankede paa og traadte ind.
Hein sprang op fra Chaiselonguen, hvorpaa han havde
ligget. Han saa’ træt og næsten sløv ud. Men hans
fine, venlige Ansigt klarede op, da han fik Øje paa
Vennen. Han greb hans Haand og trykkede den hjerteligt:
- Det er rart, Du var præcis! sagde han - for jeg
er sulten! Nu skal vi rigtig ha’ det rart i Dag. Der
staar min Kone!
Fruen stod høj og slank og smuk lænet op mod
Dørkarmen ind til Dagligstuen. Hendes rødblonde Haar
var fæstet op i en Knude i Nakken. Halsen var blottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
