Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- I et Ægteskab maa man vide at læmpe sig efter
hinanden! docerede Vennen.
- „Læmpe”, vrængede Warberg - „Læmpe”! Og
hvem er det, der altid maa „læmpe” sig her i Verden,
hva’? Det er de intelligenteste, de mest fintfølende, de
„gode”, om Du vil. Og da Manden som Regel altid
er „bedre” end Kvinden, saa er det ham, som evindeligen
maa fire og „læmpe”, indtil der guhjælpeme til
sidst ikke bliver andet Mand tilbage af ham end ...
„Avlsredskaberne”!
- Du er dog Satan til Menneske! brast det ud af
Sagføreren - Men jeg kan godt lide Dig alligevel!
Der er noget oprindeligt ved Dig, noget, om jeg saa
maa sige: urokseagtigt ... Men Gud fri mig for at
være som Du!
Warberg rettede sig, han var bidt af en gal Taler i Dag:
- Jeg har engang kendt et ungt Menneske, sagde
han - det kan vel nu saa omtrent være et
halvandethundrede Aar siden. Du skulde ha’ set ham
springe op paa Borde og Bænke og besværge os andre
aldrig at slippe Idealerne, som det dengang hed,
aldrig at lade selv det bitteste Spækhøkerfrø faa Lov
at spire i vore Hjerner! Jeg husker en Aften, eller en
Nat var det da, vi gik hjem fra et Sold hos en Kammerat,
at han pludselig greb en gammel, fed, forpustet Grosserer,
vi mødte, om Livet og gav sig til at valse rundt med ham
midt ude paa Gaden. Grossereren skreg og stønnede, at han
skulde lade ham gaa i Fred; men den unge Himmelfugl
suste bare endnu vildere afsted og sang i højen Sky til
en eller anden selvlavet Melodi, at saaledes, Venner,
saaledes Brødre, skulde Ungdommen hvirvle, bruse,
syde, omtumle og endevende den trangbrystede,
podagristiske, pengepugende og modstræbende Alderdom ...
- Og saa kom Politiet, afbrød Hein leende Gunnar
i hans Vølsungasaga - og vi kom paa Stationen og
maatte betale Bøder i den offentlige Politiret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
