Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter hin berygtede § i Straffeloven. Hr. Warberg er
ikke den første, og han kan være forvisset om, at han
bliver heller ikke den sidste.
Thi den infame Politiopfattelse af Literatur og Kunst,
der nu skal være gældende Lov i Danmark, vil formodentlig
faa rig Lejlighed til at slaa om sig, saa sandt
som ingen god Literatur nogen Sinde vil falde paa at
tage Hensyn til Politibestemmelser.
Hr. Warberg kan da tage sine 100 Kroner med
Ro, som det sømmer sig en ung Mand, der vistnok
daglig har Anledning til at staa Ansigt til Ansigt med
baade privat og offentlig Dumhed og Brutalitet.
Den Dom, der er overgaaet ham, vil føles som en
personlig Krænkelse af hele den unge danske Literatur.
Og alle Venner af hans stærke og frie Begavelse vil
forenes i Indignation over en Lov og en Dom, der ikke
kender Forskel paa Literatur og utugtig Spekulation!
Efter Forlydende vil Hr. Warberg dog lade
Højesteret tale et sidste Ord i denne Sag.
Warberg smilede, da han læste dette Aktstykke: Ak
ja, „den unge danske Literatur”! Nej, den blev nok
ikke saa let indigneret! Ingen blev mere indigneret i
dette Land, hvor alt smeltede sammen i en stor,
hyggelig, mellemfornøjet Bænkevælling! Leben und leben
lassen, det var Omkvædet. Om ti Aar sad nok den
Mand, der havde skrevet saa haardt om Danmarks
Riges Lov og Ret, som ivrig Medarbejder af Berlingske
Politiske- og Avertissements-Tidende ... Naa, men
hvad kom det ham ved!
Og det var ham virkelig, som om Sagen ikke vedkom
ham personlig. Ja maaske nok vedkom ham, thi
blev han nu ved Højesteret idømt Fængselsstraf, maatte
han jo gribe sin Stav og vandre under Laas og Lukke.
Men han følte sig dog mere som Tilskuer til dette,
som til saa meget andet i Livet. Han syntes, at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
