Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vin og Konfekt hos mig. Det er saadan paa Fransk, forstaar Du!
- Gaa nu, Sif!
- Du kommer altsaa?
- Ja, i Djævelens velsignede Ben! ... Men gaa
nu, jeg kan ikke ha’ Dig her!
- Gaar Du og ser paa Pigebørnene? spurgte hun med
en grimme Latter.
- Ja. Jeg skal jo se at faa mig en ny ... en ny
Jokeyrytterske!
- - -
Klokken halv ni ringede Warberg paa Dørklokken
ude i det lille Hus, hvor Sif boede med sin Moder og
Søster. Hun kom selv ned og lukkede op.
- Vi gaar straks ovenpaa til mig! sagde hun i en
hviskende Tone - De derinde er mugne (hun pegede
paa Døren til Moderens Lejlighed). Hvorfor kommer Du saa sent?
- Aa, det var et Pigebarn!
De gik op ad Trappen til Kvisten, hvor Sif havde sit Værelse:
- Hr. Gunnar Warberg ... Fru Krøyer ... Hr. Magnus!
Warberg tog de to Gæster i Øjesyn. Mest interesserede
Hr. Magnus ham ... „min Efterfølger”. Det var
en høj, kraftig ung Mand paa en femogtyve Aar vel,
herlig af Vækst og Skabning. Men hans Ansigt var
ikke tiltalende: en bred, brutal Mund og lyseblaa,
udstaaende Øjne. Det slog Gunnar, at der var nogen
Lighed mellem ham og Sif. Om det kun var Munden
eller det blaasorte, krusede Haar, kunde han ikke i
Øjeblikket sige. Maaske var det mest dette noget glubske
Udtryk i Øjnene.
Fru Krøyer var en middelhøj, velbespist Dame med
lyst Krushaar og et net Dukkeansigt. Men hendes Kinder
var for store; Warberg mindedes aldrig at have set
saadanne Arealer af Kød i et Ansigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
