Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pundet. Og de talte om deres Vandringer i Københavns
Omegn, i Søndermarken, Frederiksberg Have og
langs den gamle Jærnbanevold ude bag Valby.
De første Gange, Warberg kom ud til Vennen, lo og
spøgte de meget; og Tage planlagde Ture, de skulde
foretage sammen i det kommende Foraar. „Men vi vil
ikke ha’ vores Kærester med,” sagde han og plirede
skælmsk op mod Gunnar: „Fruentimmer er noget Rak!”
Og uden nogen Overgang fortalte han saa, at hans
kære Svigermoder, hans Kæreste og alle Svigerinderne
skiftedes til at holde Oplæsninger for ham af Bibelen
og andre fromme Bøger for at omvende ham til den
eneste saliggørende Tro, som de mente at have taget Patent paa:
- De er jo lidt „hellige”, smilede han - saa Herregud,
lad dem bare more sig. Kvinder skal jo nu engang
være reddende Engle for at føle sig rigtig i deres
Es; og jeg ligger bare ganske stille og lader dem
sludre. Jeg gider virkelig ikke snakke om igen om
alt det, som jeg for længe siden er færdig med! Det
er meget rarere at ligge med halvtlukkede Øjne og
drømme, medens de læser ... Men vent bare, til jeg
bliver rask, nikkede han energisk - saa skal jeg dog
sige dem Besked én Gang for alle!
Men der kom snart den Tid, da ogsaa Tage selv indsaa,
at han aldrig vilde blive rask. Og da kunde der
komme Taarer i hans Øjne, naar Warberg sad ved hans
Seng, og han kunde beklage sig over, at han allerede
skulde forlade alt det skønne og herlige, som fandtes
derude bag Sygeværelsets smaa Ruder:
- Jeg vilde saa gerne, saa gerne leve, Gunnar!
sagde han - Kan Du huske, hvor Du lo af mig, den
Gang jeg sagde, at det var noget Sludder, dette med
Døden? at maaske skulde alle I andre dø, men jeg
ikke! ... Véd Du, hvad jeg er kommen til at tænke
paa, medens jeg har ligget her saa alene? ... for dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>