Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Øjnene. Men Klirringen med Nøgleknippet og Drønet
af Dørene lød nærmere og nærmere, saa der var
ikke Tale om at faa sig et sidste Blund ...
Nu stak Fangevogteren Nøglen i Døren til hans Celle
og traadte ind. Han gik hen og tændte Gasblusset:
Godmorgen, sagde han saa med sin dybe, brummende
Røst, der syntes at lyde op fra Bunden af en
Brønd - Hvorledes har De sovet i Nat, Hr. Warberg?
- Tak godt ... nej det er sandt: skidt! Hvad er
det for et Par, De staar med der i Haanden?
- Men det er jo Deres!
- Naa-aa ja ... ja! Nej, jeg har Skam sovet meget
daarligt, kære Hansen!
- Saa-aa? sagde Fangevogteren og saa’ bedrøvet ud.
- Ja, det ved Gud, jeg har! for her har hele Natten
listet en gammel Bøffel rundt udenfor og nyst og hostet og
spyttet ... hver Gang jeg var lige ved at falde i Søvn,
saa stillede han sig udenfor Døren og fik et Anfald ...!
- Herregud, sagde Hansen - det er Nattevagten,
gamle Mikkelsen! Han er jo saa meget brystsvag; men
nu mangler der kun to Maaneder i, at han kan faa fuld
Pension, saa vil han se at holde dem ud med.
- Han dør absolut forinden! sagde Warberg afgjort.
- Ja-a ...
- Hvor længe har han været her?
- Saa har han været her i femten Aar.
- Hvor har han dog kunnet holde det ud!
- Ja, De maa nok sige det, Hr. Warberg! men man
skal jo tjene Føden ved noget.
Dette blev sagt i en saa uendelig sørgmodig Tone,
at Gunnar uvilkaarlig saa’ op paa Manden, der stod henne
under Gasblusset, stille og tankefuld, med Hovedet bøjet
ned mod Brystet og med Øjnene stirrende stift frem
for sig. Men pludselig rettede han sig, saa’ sky hen til
Warberg og forlod Cellen uden at sige et Ord.
Gunnar stod op af Sengen og klædte sig paa. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>