Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XXV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Du har altid haft en vis Evne til at gøre alting latterlig.
– En vis sund Evne, ja! Den, Du jo for Resten
hidtil har sat temmelig Pris paa, min gode! ... Naa
men nu skal vi altsaa til at gøre i Skønhed? ... Hva’?
Hva’ siger Du? ... i Skønhed, Sandhed og Godhed?
– Jeg gider ikke tale med Dig!
– Men hvad er der nu paa Færde?
– Gud give, jeg kunde jage Dig paa Porten!
– Naa–aa, næ–æi, det mener Du ikke! Vi to gamle Venner ...
– Aa, med vort Venskab har det nok aldrig været saa stort bevendt!
– Men kære, Du har da ikke taget Morfin?
– Er det maaske ikke Dig, der altid har ødelagt
mine bedste Øjeblikke?
– Dine „bedste Øjeblikke“? Jeg synes, Du bliver
lidt schillersk! Har vi ikke faaet os mangen en god
Latter sammen maaske?
– Netop jo! Aldrig har jeg kunnet hengive mig
helt og fuldt til Nydelsen af et Kunstværk, en Bog, et
Billede, et Forhold til Mennesker, uden at Du straks
har stukket dit modbydelige Galgenfjæs frem og ødelagt
Glæden for mig!
– Er der da ingen Glæde ved at le?
– Hold Mund!
– Serviteur!
– Le, siger Du? Jo! Men Du griner!
– Det er bare en Grad højere!
– Du griner ilde!
– Immer opad!
– Du har drevet mig bort fra Alvoren, fra den
trygge Ro, den stille Glæde, den dybe Følelse, den
rene ... rene ...
– Dumhed!
– ... Ja saa vidt er det kommet med mig, at
jeg ikke engang kan sørge længer, bare føle Lede!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
