Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke at forstaa, at Byen var bleven særlig „ugudelig“.
Paa ingen Maade! Man sad endnu paa Søn- og
Helligdage i de gamle, udskaarne Egetræsstole i „De
hvide Søstres“ Kirke og lyttede andagtsfuldt til Præstens
Ord og Orgelets Toner. Man svarede redebon sin Skat
og sin Tiende til den verdslige og gejstlige, af Gud
indsatte Øvrighed. Man gav de fattige en Kobbersysling
og en Humpel Fedtebrød, naar de var værdigt
trængende. Og om Julen „lænkede“ den ganske By
Uldtrøjer og varme Smaabukser til Gydernes pjaltede
Unger. –
Men – og dér laa Forskellen mellem Før og Nu,
sagde Moralisterne – man gjorde ikke alt dette: gik
ikke i Kirke, gav ikke Fedtebrød, betalte ikke Skat og
Tiende og strikkede ikke Bukser og Trøjer, fordi man
maatte det, drevet dertil af en indre, uimodstaaelig
Trang ... Man gjorde det, fordi ens Nabo gjorde
det.
Thi Byen var lille, Gaderne snævre og smalle. Man
kiggede ind i hinandens Stuer. Lugtede hinandens
Middagsmad.
Og der var jo ikke nogen som helst optænkelig
Grund til, at Fru Lassen ikke om Tirsdagen skulde
traktere med Kyllingesteg og Rødgrød, naar Fru
Heilbunth allerede havde vist sig med disse Lækriteter om
Søndagen!
II
Det var Lørdag, Rengørings- og Poleringsdag. Klokken
slog syv paa Kirkeuret, og Gadetummelen var
endnu ikke begyndt.
Men der lød, Byen igennem, en ustandselig Snakken
og Fnisen af Tjenestepigerne, som stod i deres
flagrende Bomuldskjoler og holdt sig med den ene Haand
i Vinduesposten, medens de med den anden gned de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
