- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
10

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Bondefredrik! brummede den fede Rikke gennem
sit Drænrør. – Det ku’ han li’!

Og atter lød der en fnisende Latter fra alle Etager.
Bondemanden lo med og kneb et Øje sammen op mod
Damerne og rumlede videre ...

Det var Byens Hovedgade, Søndergade kaldet. Husene
paa begge Sider lignede to Rækker slidte Tænder?
gamle og ujævne, lange og smalle, brede, korte
og afstumpede, spredt imellem hverandre.

I en ganske lille „Tand“, et bitte enetages, trefags
Hus, der laa indeklemt mellem to lange Naboer, som
baade havde anden Sal og Kvist, boede den omtalte
„Thumsen“.

         KAREN THOMSENS LINGERI- OG GARNHANDEL

stod der at læse over Butiksdøren.

Huset var oliemalet, perlegraat med lysebrun Sokkel.
Og man gik fra Gaden lige ind i Butikken.

„Thumsen“ hed Emanuel og var Karens Søn.

– Der er han! hviskede Engeline. Hendes Hvisken
lød skarpt og distinkt som en Trækvind i en Dørsprække.

Fede Rikke bøjede sin Kødbolle af et Ansigt om
mod Gaden og nikkede:

– Godmorgen, Hr. Thomsen!

– Godmorgen, Hr. Thomsen! sagde ogsaa Engeline. Og:

– Godmorgen! Godmorgen! Godmorgen! lød rundt omkring fra.

Men den lille Mand dernede lod, som om han hverken saa’ eller hørte.

Han var kommen ud af Butiksdøren med en Vandkande
og en Kost og gav sig nu sindigt og omhyggeligt
til at vande Fortovet og den Halvdel af Kørebanen,
som det tilkom ham at holde ren. Han vandede
næsten som efter en Lineal. Ikke en Draabe kom der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free