Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alvorlige som til en kirkelig Fest stillede man sig i
en Halveirkel henne foran Anretterbordet, hvor
Snapseglassene stod i seks Rækker stjerneformigt ud fra
Vinkøleren paa Bordets Midte. Tre Glas i hver Række.
Spidse, slanke Glas paa en høj, spiraldrejet Fod.
Thomsen skænkede omhyggeligt den knagkolde Lysholmer
op i de atten Pokaler. Vædsken skulde staa lige
med Glassets Kant; og det gjaldt om ikke at spilde,
naar man løftede det til Munden.
– For Kongen! sagde Redaktøren.
De seks yderste Bægre blev hævet i Vejret, tømt og
stillet tilbage igen paa Bordet med et Smæld. Alt som paa Tælling.
– For Kvinden!
Næste Række fulgte.
– For Friheden!
Den inderste Række tømtes. Indledningsceremonien
var til Ende. Og de egentlige Forhandlinger begyndte.
Man tog Plads:
For den øverste Bordende tronede Formanden, Redaktør
Heilbunth. Stor og mægtig laa han i sin Stol,
ærefrygtindgydende, imposant, et Underværk af Kød. Tre
Dobbelthager hang ham ned over Skjortebrystet; og
hans røde, skinnende Ansigt lyste under det krusede,
hvide Haar som en Fuldmaane under en Snesky.
Ved hans højre Side sad Viceformanden, pensioneret
Overlærer Clausen. En mager Mand, men en knokkelstærk
Mand, der takket være sin Længde og sin Benbygning
letteligen præsterede de lovbefalede Pund.
Næst efter ham fulgte Fabrikejer Røssel, hvis vældige
Fuldskæg flød som en graablond Pelskrave ned over
hans Frakkeopslag. Han var Indehaver af Byens
Spritfabrik. Og hans Isse var skaldet som et Græskar.
Ved Bordets nederste Ende sad Partikulier Eriksen,
lille, kortbenet og med en uformelig Mave, der sagdes
at bæres oppe af et kompliceret Maskineri: en
skindpolstret Ringbrynje, fastgjort i Staalseler. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>