Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Den sidder dem for højt!
Ud gennem Haven listede han og over Hulvejen,
der flød med Vand, fordi Sluseværket og Renden ikke
blev holdt i Orden. Men Møllen buldrede og arbejdede
saa yndigt; og han kiggede længselsfuldt op til det
lille, firrudede Gavlvindue, bag hvilket der brændte Lys.
– Mortensen! kaldte han hviskende – Mortensen!
Det er mig, Emanuel!
Den gamle Mølle-Mortensen hørte ham ikke.
Saa gled han hen foran Indkørselen og stirrede ind
over Gaardspladsen.
Græs og Ukrudt voksede lystigt derinde. Harver og
Plove laa uordentlig henslængte mellem hverandre.
Ladeporten stod halvt aaben. Ruder var slaaet ud. Og
overalt paa de hvide Mure gren store, nøgne Huller frem.
Manuel havde engang i den første Ejers Tid vovet
sig op gennem Gaarden og ind i Stuelængen. Det var
en Dag, han var gaaet forbi og havde opdaget, at en
Vogn havde paakørt en af Bygningerne og revet Kalken af.
Han var gaaet ind i Stuen og havde sagt, at han
kom for at hilse paa Familien.
Og han var bleven yderst venligt modtaget. Var
bleven beværtet og vist omkring.
Men han havde jo ikke kunnet dy sig, den søde
Mand! Han havde peget paa en Plet hist og et Hul
her og sagt, at saadan havde det ikke været i „vor“
Tid. Dette burde man hurtigst muligt gøre grundigt i Stand.
Om han saa skulde være styrtet død om paa Stedet,
kunde han ikke have holdt disse Udtalelser inden for
Tændernes Gærde!
Men Manden paa Gaarden var da til sidst bleven saa
aldeles rasende, at han havde jaget den bitte Thummelumsen
paa Porten med Skældsord og Trusler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
