Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Regnskab for hver Ende Traad, hun solgte ude i
Butikken. Og lige strengt nok holdt han hende da osse
med Skillingerne til Maden! ... Men klog var han
bleven, det maatte hun medgi’! Alle de Maader, han
kunde tjene Penge paa; og alt det Arbejde, han kunde
overkomme! Han maatte da vist osse snart ha’ en hel
Million i sin Bankbog, saadan han ha’de maaget
sammen i alle de femten Aar! ...
Karen Thomsen sukkede igen, og hendes Øjne blev bedrøvede:
– Om Drengen endda tænkte paa sine gamle Dage og
paa hendes; saa vilde hun aldrig nævne et Ord om
det, men bare takke og lovprise ham, at han kneb og
sparede! Men det var jo den Gaard, der stod ham i
Hovedet! Det var jo Gaarden derude, det var bleven
ham li’som en Galskab i Blodet at faa igen! Ok ja, ok
ja! ... Og sæl om han nu ogsaa fik den. Sæl om
han nu osse ha’de pruttet saa meget sammen, at han
kunde købe den tilbage, naar den Tid kom ... Det
gik aldrig! Aldrig i Gu’s Evighed gik det! Det var
bare som at kaste Pengene lukt ud i Mølledammen! Rent
og skært og bart at smide dem lige ud af Vinduet!
Manuel kunde ikke klare Bedriften; han ha’de ikke
Hoved til det, hvor klog han saa end var! Det vilde
ende med et Mirakel! Og saa vilde de bare komme og
ta’ Gaarden fra dem een Gang til ...
Hver Gang Mo’r Karen naaede saa langt i sine
Reflektioner, saa krøb hun sammen i Lænestolen og blev
ganske lille og gøs som af Kulde i Skræk for Fremtiden.
Og hun foldede sine Hænder og bad saa mindeligt
til Vorherre, at han dog vilde faa Manuels Fader
til at sige til Drengen, at det var den bare Galskab
med den Gaard – ren Sorg og Ulykke og Skidt og
Elendighed.
Og da Vorherre ikke syntes at ville høre hende, saa
havde hun selv saa blideligt og stille forsøgt at tale
Sønnen til Fornuft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
