Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stuen og se paa hendes morsomme Sager og gamle,
mærkelige Møbler.
– Hvad er det for et Billede, som hænger der?
spurgte de saa ufravigelig og pegede paa Akvarellen
over Sekretæren.
– Men Gu’, det er jo Gaarden! sagde Karen.
– Gaarden ......? Naa-aa, Møllegaarden derude?
– Jo.
– Er det sandt, at Deres Søn tænker paa at købe
den tilhage? (Karen slog benægtende ud med Haanden).
Ja, det si’er man da! (Karen nægtede ihærdigt
videre). Han gaar og sparer Penge sammen for at købe
den, si’er man!
– Hi, hi! lo Madam Thomsen og rystede energisk sit hvide Hoved.
Men den romantiske Fru Lassen, der altid havde et
eller andet „poetisk“ at interessere sig for, og som nu
sidst havde faaer et Knæk med Tolder Knagsted,
fortsatte uden at lade sig afficere:
– Og Gud, hvor maatte det ogsaa være yndigt,
saadan at flytte ind paa sin Fædreejendom igen,
henrivende! Selv om den nu var noget lille;
for det er jo kun en mindre Gaard, Madam
Thomsen .... Men at tænke sig, at gaa i de samme
Stuer! Og sidde under de samme Træer! Og pløje
de samme Agre! Nu be’er jeg Dem, Fru Heilbunth!
Og om Aftenen, naar Solen daler, at trække det
brølende Kvæg hjem paa Stalden, medens Kirkeklokkens
hellige Slag toner ud over det dæmrende Landskab
.... aah!
Fru Lassen fik en Begejstringsbolle fast i Halsen og
maatte standse.
Men Karen Thomsen sad ganske kold.
– Vi har det godt, som vi har det! sagde hun. Og
det var ikke muligt at faa hende videre paa Gled i den
Retning.
Ellers holdt hun nok af at faa sig en Passiar. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>