Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun listede ud gennem Butikken, aabnede Døren paa
Klem og spejdede forsigtigt til begge Sider af Gaden
om Sønnen skulde være i Farvandet.
Saa kom hun ind igen.
– Nej, han var der ikke, sagde hun.
Og helt oppe paa Spidsen af sine grønne Filtmorgensko
bevægede hun sig hen mod Døren til Køkkenet,
medens hun vinkede hemmelighedsfuldt med Haanden.
– Kom saa da, hviskede hun – Men I maa skynde
Jer, Damer!
Og Damerne blev smittet af hendes mystiske Lader
og fulgte hende tavse, med lydløse Skridt og
forventningsfuldt opspilede Øjne ud gennem det bitte Køkken,
hvor en Mængde gammelt Kobbertøj hang og skinnede
som det rødeste Guld rundt omkring paa Væggene.
Ude i Gaarden aabnede Karen Døren til Skuret.
– Hyyss! sagde hun.
Og Fruerne stimlede sammen om hende og kiggede
Hoved ved Hoved ind i det halvmørke Rum.
– Der sidder den, sagde Fru Heilbunth lavmælt –
Se–e! Se–e!
Og der sad Mortensen henne i sin Krog under Vinduet.
Lyset faldt kun sparsomt ind gennem de diminutive
Ruder. Urørlig sad han med Hovedet bøjet ned
mod Brystet og Øjnene lukkede. Mager var han og afrakket.
De nøgne Pletter skinnede frem rundt om paa
Kroppen; og i Halen hængte sørgmodigt de to knækkede
og forpjuskede Fjer. Men de mægtige Sporer paa
hans Hæle skar hinanden som to Segle ... En Don
quixote iblandt Fugle!
Pludselig aabnede Dyrets Næb sig langsomt og rykvis,
det gjorde Forsøg paa at løfte Hovedet, og dets
næsten fjerløse Vinger bevægede sig svagt.
– Nu galer han! hviskede Madam Thomsen – Det
er, fordi her er ble’en lysere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
