Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en lille, skæv Skygge frem af en Port ligeoverfor. Den
tittede forsigtigt til alle Sider, om noget levende skulde
være i Farvandet. Men der var Dødsens stille paa
Pladsen. Og Vejen laa øde og tom.
Saa sneg den sig lydløst over Kørebanen og ind
paa Stien langs Baneterrænet. Da den naaede Laagen,
hvorigennem Børnene var undslupne, bøjede den sig
ned og plukkede med hastige, nervøst-dirrende
Haandbevægelser de fire Hjørner sammen af en gammel, laset
Rest af et Forklæde, hvori der laa ophobet en Dynge Kul.
Derpaa rejste den sig, spejdede paa ny og krabbede
saa af Sted med sit Bytte ind i „Aasmøgen”, der løber
langs Bager Windbergs Baggaard og Købmand Bechs
Pakhuse og munder ud ved Landevejen lige foran
Nonneporten, halvtredsindstyve Skridt fra Karen
Thomsens Hus ....
- -
Taarnuhret i de hvide Søstres Kirke slog ti. Og højt
fra Guds Himmel lyste de evige Stjerner.
XIV
„Luksusbugen” var død. Han havde siddet hjemme
ved sit Middagsbord midt i Eftermaden, en fortræffelig
Fedekalvesteg (Nyrestykket), da han pludselig lagde
Kniv og Gaffel fra sig, saa’ bekymret over paa sin
Husholderske og sagde:
- Jeg kan ikke mere, Jomfru Svendsen!
Hvorpaa han var segnet ned af Stolen og havde udaandet.
- -
Kirkeporten blev slaaet op. Og fra Alteret ned gennem
Midtergangen kom „Brødrene” vandrende Fod for
Fod med den hensovedes blomstersmykkede Kiste.
Men allerede midtvejs i Kirken, omtrent lige ud for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
