- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
96

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

øjeblikkelig op, rettede sin lille Skikkelse, knejsede kry
med Nakken og sagde yderst indigneret:

- Men Menneske!

- Hvad er det, De bestiller? gentog Emanuel og
tog fastere om hendes Arm.

- Slip mig, forrykte Mandsperson! sagde hun.

Men Thomsen slap ikke.

- Hvor har De gjort af Blomsterne? spurgte han.

- Slip mig, si’er jeg!

- Jeg slipper Dem ikke! (Manuel var ligbleg af
Bevægelse.) Hvor har De gjort af Blomsterne?

- Hva’ si’er De? Jeg kan’te høre, véd De!

- Sludder! sagde Thomsen brutalt. Og pludselig
rev han Paraplyen ud af Haanden paa hende. Han
havde faaet Øje paa et grønt Blad, der stak frem af den.

- Men der er de jo! sagde han.

Valdhorninden hvinede.

- Uforskammede Personage!

Men Manuel slog resolut Paraplyen op; og Blomsterne
regnede ned paa Jorden omkring ham.

Rapmundet sagde Frøkenen:

- Jeg har faaet Lov af Familierne!

- Ha’de De maaske osse faaet Lov at stjæle af vores Gravsted!

Olivia snappede adræt Paraplyen fra ham og vilde gaa.

- De bli’er her! sagde han og stillede sig i Vejen
for hende - Vi bli’er her begge to, til der kommer
nogen! At stjæle paa en Kirkegaard!

Den gamle Dame kunde ikke høre, hvad han sagde;
men af hans Ansigtsudtryk læste hun, at Situationen
var alvorlig. Og hun stak Valdhornet i Øret og spurgte:

- Hvad vil De mig da, Menneske?

- Jeg vil overlevere Dem til Politiet! truttede Thomsen
vild af Nidkærhed.

- Til Politiet ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free