Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVI. - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Mo’r skal passe Butikken, sagde Thomsen. - Og
en anden har heller ikke godt Stunder!
Broder og Søster vekslede paa ny et Blik. Og
Karens Øjne var fulde af Bedrøvelse og Haabløshed.
- Vil du gerne ud, Wulfdine? spurgte saa Degnen - Det
er jo mest for din Skyld, vi er kommet.
- Ja-a, ... sagde Wulfdine og vilde have givet sit
Liv for et venligt Ord af Fætteren.
- Ja, saa gaar vi, sagde Degnen.
Mo’r Karen sad lidt og vrikkede paa Stolen.
- I spiser vel her, inden I kører hjem? spurgte
hun saa; og hun vovede ikke at se paa Sønnen.
- Ellers Tak, Søster, lød det stille fra Degnen - Sognefogden
ta’er snart af Sted. Det er en lang Vej.
- I skal da ha’ Mad, sagde Madam Thomsen fortvivlet
modig. - Og I ka’ da li’saa godt ta’ den her.
Emanuel rejste sig med et Stød og gik hen og stillede
sig ret ved Vinduet og saa’ ud.
De tre andre drejede langsomt deres Øjne om efter ham.
Saa lagde Mo’r Karen sin Haand over paa sin Broders.
Hendes Hage dirrede, Læberne pressede hun
sammen, og Taarerne løb stille ned over hendes Kinder.
- Naa, naa, Søster Karen, mumlede Degnen - det retter sig nok ...
Og Wulfdine skar nogle frygtelige Grimasser, som
om hun blev elektriceret. Hun var ved at briste i Graad.
Men henne ved Vinduet stod Emanuel og trommede med Fingrene paa Ruden.
Og udenfor larmede Markedet.
XVII
Overlærer Clausen havde mødt „Livsens Ondskab”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
