Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dybt bekymret - Jeg kan sandelig ikke forstaa dig!
- Det kan du jo ta’ dig let, lille Overclausen!
Hva’ Fanden skulde du gaa rundt og „forstaa” mig
for? Altid skal I „forstaa”. Naar man først forstaar
noget, saa er det jo kedeligt, Mand. I skulde hellere
bespise mig paa Raadhuset, fordi jeg gaar her og
morer Jer allesammen! ... Men husk paa: ingen hede
Vine! det taaler min Mave ikke.
- Du er nu et ulykkeligt Menneske! sagde Overlæreren med Overbevisning.
- Mener du, fordi jeg ikke kan taale hede Vine?
- Blæse være med de hede Vine! Nej, det er din Sjæl, der er syg!
Tolderen smilede bag sit Krat.
- Ja, saa sig det da, ved din næste Kaffeslapperas,
sagde han - Saa faar du nok to Kopper.
- Bare vi kunde komme rigtig ind til dig ...
- Hvor ind? spurgte Knagsted og saa’ for første
Gang op paa sin Følgesvend.
- Ind til dit inderste Menneske ...
- Hum! hvor mange tror du, jeg har?
Clausen blev hidsig.
- Jeg kan ikke fordrage, at du saadan leger med
Ordene! sagde han, og Blodet skød ham op i Kinderne - du
véd meget godt, at vi gerne vil gøre
noget for dig ... at ... at Byen gerne vilde ha’
dig assimileret med sig ... ha’ dig optaget i
Selskabet! Nu ... nu ... gaar du saa alene rundt
her, og ... og ...
Esau standsede. Og idet han satte sin tunge Stok
haardt i Landevejens Sten og hvilede begge Hænder
paa dens Haandtag, løftede han sig op paa Tæerne
og stak sin Haarfylde lige ind under Næsen paa
Vennen og brølede:
- Hva’ Fanden rager det Jer!
Overlæreren veg et Skridt tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
