Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XVIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilbage af Smæderen, havde ikke kraftige Næver i Tide
flaaet de to Holmgængere fra hinanden.
Men overalt i Staden havde fede Fredrik høstet Ære
for sin Adfærd. Naar undtages naturligvis hos den
fladtrykte med Familie ...
- Naa, lille Mo’r ...? smilede Klumpen, da han
var naaet hen til den sortklædte Dame, og strøg hende
kærtegnende ned over Kinden.
- Ja, her er jeg, min Dreng! nikkede hun og stak
sin Arm ind under hans. Hendes Stemme var kvækkende og brystsyg.
- Det varede længe, inden du kom.
- Ja, der var jo Trængsel, lille Fridy.
- Der er vel ingen, der har gjort dig no’et? Klumpens
Pande blev fuld af Rynker.
- Nejnej! Hvem skulde det dog være?
- Skal jeg ta’ din Salmebog?
- Tak, Tak! ... Hun saa’ lykkelig og stolt op paa ham.
- Saa gaar vi vel?
- Ja ...
Og saa gik de to sælsomme Væsener bort gennem
Mængden, der uvilkaarlig gjorde Plads for dem.
Og ned over den stejle Kirkebakke vogtede Klumpen
omhyggelig sin bitte Ledsagerinde, at hun ikke skulde
støde sin Fod paa nogen Sten.
- -
Ogsaa Emanuel Thomsen vandrede hjemad med sin
Moder. Men de gik ikke Arm i Arm. Han krabbede
skummel og sidelæns af Sted et Par Skridt foran hende;
og hun trissede forsagt i hans Kølvand. Ikke bar han
hendes Salmebog; og ikke husvalede han hendes Hjerte
med venlige Ord ...
Da de naaede Butikken i Søndergade, aabnede han
Døren og gik først ind.
Salmebogen lagde han fra sig paa Sekretæren i
Bagstuen; og uden at kaste et Blik om efter Moderen gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>