Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
134 Livsens Ondskab
- Hvem er det? spurgte en bister Stemme inde
bag Sjalerne.
- Det er Jordemoder Frederiksen.
- Hm! Skal De ud?
- Nej; jeg har været. Og Distriktslægen?
- Fanden i Vold, ud bag Jernbanen!
Der udgik en tæt Taage af Distriktslægens Mund.
Han gik altid med en tændt Pibe indenfor Sjalerne.
- Er det no’et farligt? spurgte Madammen.
- Farligt! Hæ! En bullen Finger! ... De kommer
jo rendende her og ringer en op, bare deres Ligtorne
trænger til at skæres ... Blæser det henne i Søndergaden?
- Blæser? lo Madammen - Det raser! Jeg
var lige ved at fare til Himmels med Pose og det
hele!
- Slaveklima! brunimede Sjalerne, - Man skulde
være bleven i Grønland. Der tog man kun i Praksis
om Sommeren!
- Men Gud dog, hvad gjorde saa de stakkels
Mennesker om Vinteren da?
- De døde naturligvis.
Distriktslægen havde levet ti Aar i Grønland. Og
han saa’ hen til hint Tidsrum som til en Guldalder.
Han fredede omhyggelig om sine arktiske Minder,
havde en blaa Ræv gaaende hjemme i sine Stuer og
spiste Sælhundebøf paa sin Fødselsdag.
- De skulde ta’ Dem en Amanuensis, Hr. Distriktslæge,
sagde Madammen - til Natteturene!
- Moderne Springfyre, hæ! mumlede Sjalerne. - Bilder
sig ind at ha’ slugt Alverdens Visdom. Og saa
har de aldrig set saa meget som et Par Kamiker!
Saa stode de nogle Sekunder tavse. Stormen brølede
over deres Hoveder.
- Det er ogsaa et forfærdeligt Vejr! sagde Madam
Frederiksen saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
