Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. - III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Ondskab 145
- Og der høstes aldrig Glæde, hvor der saas Sorg!
- Monikke? Da mener jæ sgu da ellers, a’ den
Sorg ...
- Stille! sagde Manuel heftig - La’ os ikke tale
mere om det! Ska’ man ha’ Gaarden tilbage, ska’ det
være iføl-ge Loven og Profeterne!
- Ja, det har du nu sagt snart i femten Aar, lille
Manevel ...
- Ja, sagde Thomsen dybt alvorlig - men en har
ikke haft Dyrene med herud før, ser du! Saa Fejlen er
vel nærmest ens egen!
Mortensen spilede sine smaa Fugleøjne op og tav
beskæmmet. Og idet han atter blev grebet af Beundring
for Vennens ualmindelige Begavelse, saa’ han som
i et Glimt Tingenes Sammenhæng.
Manuel fornam Virkningen af sine Ord og kroede
sig.
- En tænker, ska’ man sige vos, sagde han - før
en handler!
- Ja! nikkede Menneske-Mortensen i den mygeste
Ærefrygt - Du sku’ Satensuseme vaarren Pave,
Manevel Thomsen.
- -
Et Kvarters Tid senere tog Thummelumsen Afsked.
Katten fik de ikke.
III.
- Hvor vil du helst ligge, Mørch?
- Hum ...
- Se henne hos din Kone, der er jo fugtigt.
- Æv ...
- Og du holder jo meget af Varme og Solskin.
- Thsludder, Knagsted ...
- Men her er en dejlig Plads, hva’? tør og
behagelig. Her kan du sgu holde dig længe!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
