Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
166 Livsens Ondskab
- Saa ta’er vi Nummer otteogtyve! sagde han
afgjort.
- Lad os det! nikkede Knagsted.
- Vil du ha’ en fin eller en grovskaaren Tobak?
- Aa Herregud, skal jeg nu ogsaa vælge den! ...
Grov!
- Haardt eller let stoppet?
- I den almægtige Guds Navn: let! ... Og en
himmelblaa Tændstik med kanariegul Sats!
Clausen daskede spøgefuldt ud efter Tolderen.
- Du bli’er da dig selv lig, Knagsted!
- Tak i lige Maade! sagde Knagsted.
- -
Saa sad de inde i Dagligstuen og dampede og
snakkede.
De sad hyggeligt i hver sit Hjørne af Empiresofaen,
og Ilden blussede i Ovnen.
- Ja, man si’er det! nikkede Overlæreren forarget
- Lille Thomsen overraskede hende derude engang i
Sommer, da hun gik og skar Roser at!
- Naa, ja Herregud! ...
- Det vil du da vel ikke forsvare?
- Forsvare? ... næi ...
- Ude paa Kirkegaarden! Paa Gravene! Næi,
véd du nu hvad!
- Hun samler maaske paa Roser ...
- Samler ...
- Ja. Hun holder maaske meget af Roser.
- Det er da ingen Grund til at stjæle!
- Stjæle ...! Fy-y ... Ikke saa haard!
Knagsted drejede Ansigtet om mod Vennen:
- Se paa mig, Clausen ... Nej, lige i Øjnene!
Clausen saa’. Dog ikke uden at blinke.
- Hvor mon du har den dobbelte Fuchsia fra
derhenne, lille Clausen?
Overlæreren blev rød som selve Fuchsiaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
