Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livsens Oudskab 183
ikke, Øjnene var fast lukkede, og der sad Blodstænk
paa Hagen og omkring Munden.
- Mo’r dog ... Mo’r dog ...
- Hyss! nu vaagner hun straks! ... Sæt Fadet hen!
Doktoren havde badet den syges Ansigt og vadsket
Blodet bort. Hendes Øjenlaag begyndte at skælve; og
hun trak Vejret dybt. Fingrene famlede søgende
omkring. Og paa een Gaug stirrede hun med vidtaabne
Øjne ud for sig og vilde rejse sig.
- Næ, rolig! sagde Lægen hurtig - De maa ikke røre Dem!
- Jeg har nok ... været syg ...
Ja; men nu er det overstaaet. De maa bare ligge stille!
Hun lukkede igen Øjnene.
- Jeg er saa træt ...
- Ja, lig bare stille! ... Bliv hvor du er! (Det var
henvendt til Fredrik, der hurtig havde sat Vandfadet
fra sig for at skynde sig tilbage til Sengen) - Din Mo’r
skal ha’ Ro. Sæt dig hen!
Klumpen satte sig. Men Musklerne om hans Mund
dirrede, og kun med yderste Møje tvang han Graaden
tilbage.
- Ikke noget Flæberi! sagde Distriktslægen i en
mildere Tone - Er du en tapper Dreng, skal jeg snart
gøre din Mo’r rask.
Madam Levertin havde længe staaet ubevægelig som
en Støtte inden for Døren. Hun nærede en grænseløs
Respekt for Eskimo Bister. Hun vidste, at hun havde
overtraadt hans Ordre ved at hente Klumpen hjem. Og
hun ventede tænderklaprende et Lynnedsiag.
Og Doktoren havde luret paa hende, lige siden hun
traadte ind, medens han lod, som var hun Luft. Men
pludselig snurrede han sig om mod hende og sagde:
- Hva’ staar hun der og glor efter op ad Væggen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
