Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - X. - XI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thomsen rejste sig.
- Du er et utaknemligt Skam, lille Karen Thomsen!
- Men Gu’ dow, Manuel ...!
- Jo, du er! Har Vorherre nu ikke været med vos
paa alle Maader?
- Jo, jo ...
- Og du skammer dig ikke ved at stønne?
Den lille Kone foldede ligesom anraabende sine Hænder.
- Men hvem skal ta’ sig a’ Driften derude, Manuel?
sagde hun - det var denne Tanke, der evig og altid
pinte hende - Hvem skal ta’ sig a’ Gaardens Drift?
Du har aldrig brudt dig om Jor’en, har du ikke. Det
er jo bare Haven og Husene, du ...
Manuel skar hendes Tale over ved pludselig at række Haanden frem.
- Farvel! sagde han rolig - Nu gaar man sig en Tur.
- Gaar du, midt som vi...
- Ja, man trænger til at røre sig.
- Jamen ...
- Farvel! - gentog han ganske uden Vrede, men
med en betydelig Værdighed - Om en Timestid, naar
min Fru Moder paa ny har generhvervet sin Fornuft,
vil hun atter gense sin Søn!
Og han afleverede et skævt lille Buk og gik.
– –
Saadanne Smaascener kunde finde Sted. Men naar
„Drengen” præcis en Time efter kom tilbage, klappede
han smilende og elskværdig Mo’r Karen paa Skulderen
og bragte hende gerne en Kage, en Appelsin eller et
Kræmmerhus Chokoladepastiller som Forsoningsgave.
Og hun spiste det.
XI
- Nu faar vi Sne! sagde Fru Kæmner Lassen;
hun havde været henne hos „Siameser” Heilbunth med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
