Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XI. - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gadedør og stirrede sædelig lammet efter Livsens onde
Esau, der støt og rolig vandrede videre ud ad Jærnbanen
til.
VII
Sneen vedblev at dale. Skumringen faldt paa; og
Gaslygterne blev tændt.
Alle Gader og alle Tage var hvide. Paa Refleksionsspejlene
lagde der sig Puder af Snedun; og paa Pumperne
i Gaardene, og paa Kanten af de aabentstaaende
Portfløje. Og sad der paa en eller anden Mur et
fremspringende Spiger eller Søm, blev ogsaa det
hvidt ...
En lille sneklædt By, og især da en Juleaften, naar
Gassen er tændt og Lysene glimter bag Ruderne, er
noget nær det sødeste og hyggeligste, et Menneske
kan se for sine Øjne!
Saaledes tænkte da i det mindste Overlærer Clausen,
der var ude paa sin sædvanlige Aftenvandring, førend
han begav sig til Borgmesterens, hvor han skulde nyde
Julenadveren i Selskab med den lille Rosenven, Frøken
Olivia Reiersen, „Borgmesterens egen Søster”.
Han kom just gaaende fra Smedestræde og stod nu paa Torvet.
Stort og hvidt laa det foran ham; meget større end
til daglig. Gaslygterne stod i en Krans bag Fortovene,
og rundt i Husene var Lys og Lamper tændte. Men
længst borte, nede i Torvets Baggrund, hævede De
hvide Søstres Kirke sig højt over alle Tage med et
dæmpet rødligt Skær bag de spidsbuede Vinduer.
Overlæreren støttede sig til sin Stok, ganske fortabt
i Beskuelsen.
Fra den mørke Himmel faldt Snefnuggene tæt og
stille og var at se igennem som et Slør, der slettede
alle Konturer ud, gjorde alle Kanter og Hjørner runde
og bløde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
