Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men saa, pludselig - det var, da han passerede det
allersidste Hus i Gaden - blev en Dør larmende revet
op. Der lød Tummel og Skrigen inde i Forstuen, og
Stampen af Fødder, og Stønnen som i Kamp. Og i
næste Øjeblik tumlede en Kvinde ud over Dørtrinet,
faldt næsegrus til Jorden og blev liggende med
Ansigtet ned i Sneen.
- Herut med dig, din forbandede Kælling! skreg
en hæs og forbitret Mandsstemme. Og Døren blev
drønende smældet i.
Overlærer Clausen stod stiv af Forfærdelse. Nu var
han netop kommen i saa blid og blød en Julestemning
... Og saa ... ! Men han maatte vel hjælpe ...
Han kunde jo ikke blive staaende der uvirksom ...
han maatte vel gaa hen og se, om Konen ikke var
kommen til Skade.
Kvinden laa stadig udstrakt i Sneen kun et Par Alen
fra Overlærerens Fødder, ubevægelig, uden Livstegn.
Han nærmede sig tøvende:
- De er da ikke kommen noget til?
Intet Svar.
Han bøjede sig forsigtig ned over den liggende og
greb varsomt fat i hendes Arm.
- Skal jeg ikke hjælpe Dem? spurgte han - Hvad
er der dog i Vejen?
Nu drejede Konen langsomt sit Ansigt op imod ham;
et rødt, forvrænget Ansigt, skident og oppustet af Drik.
Overlæreren gyste, men betvang sig.
- Har De slaaet Dem? spurgte han deltagende.
Konen hævede sig lidt op paa den ene Albue og
stirrede paa ham med et Par sløve, blodunderløbne
Øjne. Og idet hun ræbede ham højlydt lige ind i
Ansigtet, mumlede hun forbitret med tyk og grødet
Stemme:
- Hva’ rager det dig, dit lange Kallun! La’ du mig bare ligge!
Overlæreren fór et Skridt tilbage og flygtede i samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
