Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde han købe den; begribeligvis vilde han saa!
Det var jo det eneste Sted i Verden, hvor han brød
sig om at leve! Og det blev et stort Øjeblik, den
Stund han drog derind! Men der var jo et helt halvt
Aar til endnu ... Di kunde ha’ lad’t ham faa den
straks, som han vilde! Men dengang raadede di
allesammen fra, baade gamle Mortensen derude og
Prokuratoren og Mo’r Karen ... Og nu vilde han ikke,
før han vilde! Pengene var hans! Di andre kunde
holde deres Næser hos sig sæl! Han skulde nok klare
Sagerne! Pun’tum! ...
- Det er en rar Cigar, Morbror Jakob, hva’? spurgte
Manuel, idet han igen indtog sin Plads i Sofaen og
lagde sit trinde Ansigt i smilende Folder.
- Aa ja, Cigaren er god nok.
- Skal vi ikke ha’ en lille Kop Kaffe, Mo’r Karen?
- Jo, sagde Madam Thomsen og lagde øjeblikkelig
Strikketøjet fra sig - vil I?
- Vel vil vi saa! Ikke Morbror? Til Cigaren?
- Jo-o, nikkede Degnen - Kaffe siges der jo aldrig
Nej til ...
– – –
Da Kaffen var drukket, sad man og snakkede en
halv Timestid om Vejr og Vind. „Gaarden” var der
ingen, der berørte mere.
Saa gabede man et Par Gange. Og endelig trak
Manuel sit Uhr op af Lommen og sagde:
- Nu er det nok ellers Sengetid ...
- Ja, aa ja, det er det vel ...
Thomsen rejste sig:
- Ja se, Dyner har vi jo nok a’, men det skorter
paa Senge. Se, man ha’de jo tænkt sig, at en sæl og
Morbror Jakob laa paa hver sin Sofa hernede og saa
overlod vi Damerne Salunerne ovenpaa, hva?
- Aa ja saamænd, ja ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
