Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
være, hvad det var; det brød gamle Mørch sig fejl
om. Men værre var det, at hver Gang han havde faaet
tændt sin Pibe og taget et Par Drag, fik han næsten
Krampe af Hoste ... Og naar han saa var kommen til
Mæle igen, rasede han og tordnede og fordømte, saa
at de to arme enlige Kvindfolk ofte maatte græde af
Fortvivlelse. -
Byen brød sig ikke videre om Konsul Mørch. Den
lod ham ligge. Han var for længst gaaet ud af Sagaen.
Og saa var der jo ogsaa det, at Manden aldrig havde
været populær. Tværtimod: gnaven og uomgængelig og
pengegridsk indtil Gnieragtighed havde han altid stillet
sig i Opposition til alt og alle. Mændene havde aldrig
søgt ham, uden at de havde været nødtvungne dertil;
og Kvinderne afskyede og næsten hadede ham paa
Kønnets Vegne, fordi han havde været en Bøddel mod
sin Kone. Man var ikke langt fra at unde ham hans
Sygdom og Lidelser. I ethvert Fald betragtede man
dem som en retfærdig Himmelens Straf. -
Og nu laa som sagt Konsul Mørch der i sin
ensomme Seng og havde nok ikke mange Fjerdingvej
igen til Dødens dunkle Porte.
– –
Saa var det, at han en Dag ved Middagstid pludselig
paa sin lallende Maade sagde til Sygeplejersken:
- Theg vil tsale med Tsolder Knagsted!
- Hva’behager, Hr. Konsul?
- Theg vil tsale med Tsolder Knagsted, tsier theg!
- Jo, jo, nu skal jeg ...
Og Frøken Lauritsen styrtede ud i Køkkenet til Engeline:
Der var nogen, Konsulen absolut vilde tale med!
Engeline kom ind:
- Hva’ ønsker Konsulen?
- Theg vil tsale med Knagsted!
- Tror Konsulen nu ogsaa, Di kan taale det? ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
