Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der var nu kommet større Glans i Øjnene og højere
Farve paa Kinderne. Kavalerernes skærmende Arme laa
fastere om Damernes myge Taljer. Hjerterne bankede,
og Læberne lo. Man begyndte at blive Mennesker.
Standsforskellen smæltede. Og de kritikløse
Engagementers Time var inde.
Grev Rosenkalk valsede af Sted med Novellemoderen
Fru Oppermann, og vittig maatte Hans Højvelbaarenhed
være, thi Damen lo, saa at alle Siddefruerne langs
Væggene blegnede derved ... Hendes Naade Grevinden
lod sig dreje af en Postfuldmægtig, og Bundtmager
Hatteras havde slaaet sin laadne højre om Fru
Borgmesterindens Sølvbryllupsliv.
Hele Salen var eet snurrende Virvar, een larmende
og leende Summen!
- Hurtigere! Hurtigere! raabte Proprietær Heimann,
han sejlede af med Fru Bagermester Windberg, hvis
svulmende Atlanterhav truede med at sprænge alle
Skranker. - Hurtigere! Hurtigere! skreg han. Og Fru
Callesen sprang mesterkyndigt over i en fejende
Wienervals. Lysekrorien vuggede i Lufttrækket fra de
hvirvlende Skørter. Kandelabrernes Prismer klirrede. Gulvet
gyngede. Og Salondekorationens Lærredsfløjdøre oppe
paa Teatret slog op og i ....
- -
Kl. 4½ tog de sidste Gæster hjem.
- Det trak sgu lidt længe ud, Louise! sagde
Dikkedikken, da han sad i den lukkede Vogn ved Siden af
sin Kone. - Er du træt?
- Ja ... lidt, sagde Louise, hun var som et Lig i Ansigtet af Udmattelse.
- Aa, hva’ Fanden! du kan jo ta’ Revanche i Morgen!
- Ja-a ...
Og saa talte de ikke mere sammen.
.....
Grev Rosenkalk med Hustru faldt øjeblikkelig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
