Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Goddag, Jens Sørensen, hilste han venligt.
Men den lykkelige Fader brummede bare hult.
- Sikken Mængde Mennesker, Di har i Arbejde.
Det er ligesom paa en hel Herregaard! sagde Fru Fredriksen.
- Ja, man maa jo se at bli’e færdig ...
- Di ser lidt anstrengt ud, Thomsen.
- Aa ja, man har jo sit ...
Jens Sørensen gryntede utaalmodigt.
- Ja, nu skal vi straks! sagde Madammen - Og
Deres Mo’r og Kone, Thomsen?
- Jo Tak ... Di sysler jo fornemmeligen inden Døre.
Madammen saa’ skælmsk ud:
Og hvornaar kommer der Vogn efter mig, hva’?
Thomsen rødmede.
- Saadan no’et spøjer man ikke med! sagde han.
- Hi, hi! ... Naa Farvel Thomsen! Og hils!
Hvordan ser Huset ud derinde? spurgte Manuel
hastigt ligesom forlegen.
- Jo-o, det holder sig jo endnu fra Deres Tid,
men ...
- Man skulde ikke ha’ solgt det, Fru Frederiksen.
- Vil Di nu ha’ to Ejendomme!
- Tjø, tjø! sagde den lykkelige Fader og drev
Hestene et Rap; nu vilde han ikke holde længere og
høre paa det Præk.
- Hils! Hils! raabte Madammen og vinkede - Og
se ind, naar Di kommer til Byen!
- Tak ... sagde Thomsen og blev staaende og
saa’ langeligt efter Vognen, indtil den var forsvunden
inde mellem Klosterbankerne ....
- -
Den „Tanke”, Emanuel Thomsen havde faaet hin
Aften paa Februarballet, havde paany skaffet Byen et
epokegørende Samtaleemne; medens den samtidig havde
lokket adskillige dybe Suk fra Mo’r Karens Hjerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
