Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knagsted 13
- Har Du da ikke for længe siden faaet Kvalme
af at høre alle Han- og Hunlærerinder bavle op om det
Fruentimmer?
- Nej, smilede Clausen henrykt - nej ... nej!
Og han lukkede Øjnene og blev borte i Forventningens
Ekstase.
Knagsted kiggede skummelt ned paa ham:
- Faar hun ondt, gamle Stiftsdame? sagde han saa -
Der staar Vand paa Kommoden!
I „Guldkuren”. -
Ved Vinduet ud til Østergade sad Knagsted og Clausen
og nød deres Kaffe. Frokosten havde de spist ovre i
Kafeens „varme Afdeling” paa den anden Side af Porten.
Men Kaffen vilde Esau have her, „da her var flere og
mærkeligere Dyr at se paa”.
Lokalet var stuvende fuldt, og der var en stadig Gaaen
og Kommen gennem de aabentstaaende F1øjdøre ud til
Kongens Nytorv.
Men de to Venner havde kun deres Opmærksomhed
henvendt paa et Selskab, som sad omkring et Bord i
Buffetlokalet ved Siden af.
Midt i Sofaen bag Bordet tronede i ensom Højhed
en overmenneskelig lang Mandsperson. Han var
„tophjernet„ ligesom visse Idioter og skallepandet helt op
til den øverste Spids af Issen; men deroppe stod ham
saa i en Krans omkring Hovedet et ildrødt, strittende
Haar ligesom Halskraven paa en ond og lumsk Fugl. I
en Klump rundt om ham sad paa seks Stole, seks smaa,
tykke, korthalsede og korthaarede Damer, rimeligvis
Almuelærerinder. - Alle Kvinderne støttede Albuerne mod
Bordpladen og betragtede med devote Øjne Mandfolket
foran sig. Og han ragede frem over den ganske
Menighed, sit Hoved hæsligere end alt Folket.
- Han ligner en Aadselgrib! hviskede Knagsted - Hvad?
Synes Du ikke?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>