- Project Runeberg -  Mindeudgave / II Bind /
21

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knagsted 21

„Vil Du ha’ mig, saa ta’ mig, og Du maa gerne gøre
Nar a’ mig!„

Pludselig standsede Tolderen sin Ordstrøm og trak
Vennen med sig ned paa en Bænk, der stod skjult bag
et tæt Bøgekrat:

- Stille!

- Men hvad er der dog?

- Se! se!

To unge Mennesker, en Mand og en Kvinde, kom
gaaende Side om Side tværs over den nærmeste Lysning.
De gik Fod for Fod uden at tale. Hendes Hoved
var bøjet undseligt ned mod Brystet; og i Hænderne
holdt hun en Blomst, som hun i stille Forlegenhed
pillede i Stumper og Stykker. Men han gik rank
og sejersstolt og saa’ smilende ned paa hendes travle
Fingre ... En Studenterhue sad ham bag ad Nakken;
og han havde stukket sig en halvt udsprungen Anemone
i sit Jakkeopslags Knaphul.

Solen skfnnede gyldent i deres Haar; og Fuglene jublede
i Træerne omkring dem!

Overlærerens Øjne lyste elegisk:

- Foraaret! hviskede han - Den unge Vaar!

Ekstolderen syntes ogsaa, at de to unge var nette at
se paa. Men han holdt ikke af at lade sig mærke med
det; og derfor kneb han satyrisk et Øje sammen og sagde:

- Bli’er han erotisk, gamle Gedebuk?

- Uff! vrissede Clausen og vendte sig forarget bort -
altid skal Du være kynisk!

- Tjae, det er nu min Bestilling!

Den unge Mand var standset og havde lagt sin Haand
blødt og tøvende paa sin Ledsagerskes Arm. Men han
tog den straks til sig igen, som om han forfærdedes
over sin uhørte Dristighed.

Ogsaa hun stod stille. Blomsten var falden ud af
hendes Hænder; hendes Arme sank slapt ned langs
hendes Sider; og sit Hoved bøjede hun end dybere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:37:26 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free